Løbestilanalyse

Løbestilanalyse

Løbestilanalyse

En stor del af løbeskader vil kunne forebygges med den rigtige tilgang til løbetræningen. En løbestilsanalyse vil kunne afdække om du bør lave supplerende træning til dit løb. Ofte vil få øvelser kunne forebygge overbelastningsskader fra løb. Hvis skaden er opstået vil løbestilsanalysen ligeledes kunne afsløre hvilke øvelser du bør lave. En løbestilsanalyse vil også kunne være med til optimere din individuelle løbestil så du gør din krop så løbeeffektiv som mulig, og samtidig skåner kroppen for unødige belastninger. Udgangspunktet for optimeringen af din løbestil er, at finde den løbestil, som din krop er bygget til at understøtte. Optimering af din løbestil hjælper dig med at få en bedre løbeøkonomi, mindske belastningen på din krop samt øge din fart!

Løbestilsanalysen varer ca. 1 time. Du medbringer dine rengjorte løbesko og løbetøj. Dit løb på løbebånd vil blive optaget, så du sammen med fysioterapeuten kan gennemgå det bagefter. Hvis det er relevant vil fysioterapeuten give dig øvelsesforslag til forebyggende træning. Hvis du allerede har en skade vil du få øvelser og vejledning, der kan afhjælpe det.

Der er mulighed for at få opfølgende vejledning på en halv time til reduceret pris.