Mental sundhed er vigtigst

Mental sundhed er vigtigst

Mental sundhed er vigtigst

430.000 danskere har symptomer på langvarig stress, og 30.000 indlæggelser om året skyldes mental usundhed. Dermed har de ikke overskud til at gøre noget ved de rent fysiske forhold, der påvirker vores helbred såsom kost, motion og tobakken, der årligt koster 13.600 danskere livet.

Sådan lød det blandt andet fra tv-læge Peter Qvortrup Geisling, da han talte for en fyldt udgave af Glasværkets store sal i forbindelse med FysHusets sundhedsdag.

Han talte også om det »tyndheds-hysteri«, som han mener, vi er plaget af.

- De danskere, der lever længst, er overvægtige og dyrker lidt motion. Specielt når man når lidt op i årene, er det godt at have sul på kroppen, fastslog Peter Qvortrup Geisling.

Han fortalte, at danske mænds middel-levetid i løbet af 170 år er steget med hele 40 år.

- Vi bliver ældre og ældre i Danmark, men vi bliver ikke lige så meget ældre, som de gør i de lande, vi sammenligner os med, og der er en voksende ulighed i sundhed.

- I Gentofte er middel-levetiden som i Schweiz, og på Lolland er den som i Polen. Vi er et af de lykkeligste folk i Europa, og vi er nogle af de indbyggere, der lever kortest.

Kilde: https://sn.dk/Slagelse/TV-laege-Mental-sundhed-er-vigtigst/artikel/807986

Skærmbillede 2019-01-30 10.45.26

Fantastisk sundhedsdag "Rundt om sundhed" i FysHuset, fysioterapi og træning. Vi takker alle foredragsholderne, standene samt alle der tog sig tid til at kigge forbi. Håber vi ses igen næste år til endnu en sundhedsdag i FysHuset/glasværket.