Maria er tilbage fra barsel – og vi har savnet hende!
Vi er glade for at kunne byde velkommen tilbage til vores fantastiske kollega, Maria Hjort, som nu er retur fra barsel og igen er klar til at tage imod patienter med sin vanlige ro, omsorg og professionalisme.
Maria er fysioterapeut og ansvarlig for en bred vifte af behandlingsområder – herunder undersøgelse og behandling af børn, patienter med sclerose, apopleksi og osteoporose, samt nakke- og rygproblemer. Hun har solid erfaring og videreuddannelse inden for især ryg- og nakkebehandling, spædbørnsfysioterapi og neurologi.
På klinikken varetager Maria blandt andet holdtræning for patienter med sclerose og apopleksi samt osteoporosehold i samarbejde med Mette. Derudover står hun også i spidsen for vores populære ”Mandehørms”-hold – træning målrettet mænd over 50 år.
Med sin rolige tilstedeværelse og varme personlighed har Maria en helt særlig evne til at få alle til at føle sig trygge og godt tilpas. Uden for klinikken nyder hun livet med sin mand Mikkel, deres to børn og hunden Eddie – og hun er både løbeentusiast og en formidabel kagebager.
Vi glæder os til igen at nyde godt af hendes faglighed, smittende energi og fantastiske humør!
