Slidgigt

Slidgigt og rheumatoid arthritis er begge ledtilstande men har forskellige årsager og sygdomsprocesser. Rheumatoid arthritis er en autoimmun sygdom karakteriseret ved at immunsystemet angriber leddene, hvilket forårsager inflammation i leddets foring. Slidgigt er derimod et resultat af mekanisk nedbrydning af brusken i leddene over tid. Behandling og håndtering af disse tilstande varierer derfor betydeligt.

Fysioterapi tilbyder et væld af fordele for personer med slidgigt. Fysioterapeutiske øvelser forbedrer ledbevægeligheden, konditionen generelt og muskelstyrken. Fysioterapeuter vejleder i ergonomiske og ledbeskyttende teknikker til dagligdags brug samt information og viden om komplekse smerter i forbindelse med slidgigt. Denne form for behandling er essentiel for at opretholde funktionalitet og reducere sygdommens progression.

Behandlingen af slidgigt er målrettet smertelindring og bevarelse af ledbevægelighed. Medicinering med smertestillende og antiinflammatoriske midler anvendes for at håndtere smerter og inflammation. Fysioterapi fokuserer på øvelser for at forbedre ledbevægelse og styrke omkringliggende muskulatur. Livsstilsændringer, såsom vægttab og tilpasning af daglige aktiviteter, er også centrale elementer. I mere alvorlige tilfælde kan kirurgiske indgreb som alloplastik/kunstigt led være nødvendige.

At stille diagnosen slidgigt starter med en vurdering af patientens funktionsniveau og eventuelle begrænsninger i form af f.eks. nedsat gangdistance eller kan ikke længere tage sko og strømper på. Fysisk undersøgelse er central for at vurdere omfanget af smerter, hævelse, og bevægelighed i de ramte led. Billedbehandlingsteknikker som røntgen eller MR-scanninger kan afsløre ændringer i leddene, som for eksempel nedslidning af brusk eller dannelse af osteofytter.

Selvom det er vanskeligt at forhindre slidgigt helt, kan risikoen minimeres gennem visse forholdsregler. At opretholde en sund vægt hjælper med at reducere belastningen på leddene. Regelmæssig motion, der er skånsom mod leddene, såsom svømning eller cykling, kan også hjælpe med at styrke leddene og holde dem fleksible.

Årsagerne til slidgigt er mange og varierede. Aldring spiller en væsentlig rolle, da brusken svækkes og bliver mindre elastisk over tid. Genetisk disposition kan også være en faktor, og personer med familiehistorie med slidgigt er oftere ramt. Overvægt øger belastningen på leddene og kan fremskynde udviklingen af slidgigt, ligesom tidligere ledskader eller overbelastning også kan bidrage til tilstanden.

Slidgigt kan påvirke ethvert led, men det er mest almindeligt i hænder, knæ, hofter og rygsøjle. Disse led bærer ofte en stor del af kroppens vægt og er derfor mere udsatte for slitage over tid.

Typiske symptomer på slidgigt omfatter ledsmerter, der typisk forværres under eller efter bevægelse, stivhed, især om morgenen eller efter en periode med inaktivitet, samt nedsat fleksibilitet eller bevægelsesområde i leddet. Leddene kan også føles ømme og hævede, og man kan opleve en knasende fornemmelse ved bevægelse.

Slidgigt, også kendt som artrose, er en degenerativ ledsygdom, der hovedsageligt påvirker brusken i leddene. Brusk er det glatte, elastiske materiale, der dækker enderne af knoglerne i et led og fungerer som en støddæmper. Med tiden kan brusken slidt ned, hvilket fører til, at knoglerne gnider mod hinanden, hvilket resulterer i smerter, hævelse og en reduktion af leddets bevægelsesområde. Slidgigt udvikler sig ofte gradvist og er den mest udbredte form for leddegigt.